Hvordan kommer du i betragtning til en ældrebolig?
Betegnelse ældreboliger er en fællesbetegnelse for en bolig på et ældrecenter (plejehjem), bofællesskab for handicappede samt ældre- og handicapvenlige boliger.
Det er udelukkende myndighedsafdelingen i Skive Kommune, der besætter disse boliger når de er ledige. Du skal derfor kontakte kommunen for at kunne komme i betragtning til disse således, at kommunen eventuelt kan visitere dig til en ledig ældrebolig.
Da ældreboliger ikke udlejes via boligforeningens normale venteliste koster det ikke noget, hverken i opnoteringsgebyr eller årligt ajourføringsgebyr.
Årligt ajourføringsgebyr
Skulle du en dag få lyst til at flytte i en af boligforeningens familieboliger, kan du, ved at betale et årligt gebyr, bevare din anciennitet, uanset om du er aktivt søgende eller ej.