Beboerklage

Spiller naboen for høj musik? Eller holder genboen stor fest hver dag? Så kan det være relevant for dig at vide, hvordan du kan klage, og hvor du skal henvende dig.

Skriftlig klage

Hvis du ønsker at klage, kan du sende en skriftlig klage til boligforeningen eller alternativt downloade og udskrive boligforeningens standardformular til anmeldelse af overtrædelse af ordensreglement. Klagen skal indeholde navn og adresse på den lejer, du vil klage over, samt årsagen til klagen. Det er vigtigt, at klagen er konkret og præcis.

Anonyme klager kan ikke danne baggrund for en klagesag.

Påtale

Boligforeningen sender derefter et brev til lejeren med en påtale og en opfordring om at vise hensyn, så ejendommens øvrige beboere ikke bliver generet. Forhåbentlig er det nok til at rette op på generne. Men er det ikke tilfældet, og kommer der lignende klager over samme person, vil vi vurdere, om sagen skal sendes til Beboerklagenævnet eller boligforeningens advokat for at få lejemålet ophævet.

Endelig afgørelse

Det er Beboerklagenævnet, der træffer afgørelse om udfaldet af sagen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tidshorisonten kan være temmelig lang hvis sagen skal behandles af Beboerklagenævnet.

 

Acceptér cookies fra www.aabskive.dk

Denne hjemmeside bruger cookies til af forbedre din oplevelse af sitet

Du kan altid slette cookies via de avancerede indstillinger i din browser